Prøv det sjove matematikspil fra skaberne af Knæk Læsekoden. Træn den tidlige matematik og talforståelse.
• Seriøs lærings-app til den første daglige tal- og matematiktræning
• Talgenkendelse, rækkefølger og simple regnestykker
• Supplement til matematikhæfter og taltræning
• Fire minispil i tre sværhedsgrader
-- Talknuseren --
Formålet med Talknuseren er at træne den tidlige talforståelse. Det er tallenes form og deres sammenhæng, både til hinanden og til det de repræsenterer. Det er mængdelære, talrækker og simple plusstykker. Disse ting er fundamentet for den videre talforståelse og matematikundervisning i folkeskolen.
-- Lær tallenes form go skriveretning --
En af de mange ting man skal have styr på i tidlig matematiktræning er at kunne skrive tallene. Det skal børn bruge for at kunne skrive svar på regnestykker i deres matematikbøger. I Talknuseren kan børn lære at skrive tallene fra 0-9 på en let og sjov måde.
-- Lær sammenhængen imellem tal og mængder --
I Talknuseren kan børn lære sammenhængen mellem tal og mængder da tallene er repræsenteret af håndgribelige objekter. Hjælp Minitutor rumvæsnet med at samle det rigtige antal skruer ind til den ødelagte UFO.
-- Lær at tælle til 10 og højere (for de øvede) --
1-2-3-4... En af de første ting vi lærer om tal er deres rækkefølge. I Talknuseren skal barnet styre igennem en tal-labyrint i den rigtige rækkefølge, først fra 1-10 og i senere sværhedsgrader helt op til 99.
-- Lær at lægge to tal sammen --
Addition er det naturlige skridt efter at barnet har lært at tælle. I Minitutors Talknuseren bliver regnestykkerne vist som både tal og mængder, så selv de yngste kan være med.
-- Brug af digitale læremidler --
Vi anbefaler at bruge Talknuseren 10 minutter hjemme sammen med dit barn, i skolen eller i daginstitution som en variationsmulighed til den første daglige tal- og matematiktræning. Snak med barnet om opgaverne og lad barnet sprogligt beskrive opgaverne og løsningerne.
Indholdet i Talknuseren er udviklet af erfarne matematiklærere og specialundervisere.
Kontakt [email protected] hvis du har spørgsmål, ros eller kritik og find os på www.minitutor.dk